Man oplever en anden side af København i en inrigger

ARKs logo som også er link til forsiden

Udlån af inriggere

ARK tilbyder andre roklubber at låne 2-åres og 4-åres inriggere (med kulfiberårer) til en tur i Københavns Havn. Af hensyn til ARKs egen aktivitet afhænger antal både til udlån af dato og tidspunkt. 

Hvis du vil låne båd(e) i ARK, så skriv til rochef@arok.dk. Angiv hvilken klub, du og de andre roere kommer fra, hvor mange I er, hvilke bådtyper I gerne vil låne, dato og tidspunkt. Det er en forudsætning for udlån, at der er en langtursstyrmand i hver båd.

Vi tager 50 kr. per sæde per dag for udlån af både. Der følger redningsveste, fendere, puder mv. med til turen. Indbetaling er på mobilpay nummer 32090.

Angiv navn på jeres klub i meddelelsesfeltet.

Reserver i god tid

ARKs gunstige placering i Københavns Havn betyder, at der i højsæsonen kan være rift om at låne både i ARK. Det anbefales derfor at reservere både i god tid.

Overnatning i klubben

Klubber på langtur er velkomne til at overnatte i ARK. Kontakt rochefen.

Udlån af kajakker

Det er ikke muligt at låne eller leje kajakker i ARK. I forbindelse med afholdelse af arrangementer, er det dog muligt for ikke-medlemmer at få en tur i klubbens polo-kajakker. Dette kan dog kun ske under overværelse af en instruktør, og efter aftale med formanden eller kajakchefen.